izdarījums
izdarĩjums,
1) das Vollbrachte;
2) das Exkremente
Konv., dafür jetzt gew. izkārnījums.
Avots: ME I, 725
1) das Vollbrachte;
2) das Exkremente
Konv., dafür jetzt gew. izkārnījums.
Avots: ME I, 725
'izdarījums' ir atrasts šādos šķirkļu elementos: