stilbiķis
stilbiķis,
1) ein Langbeiniger
(mit il˜) C., Siuxt, (mit il 2 ) Golg., Sessw., (mit ilˆ; von Kindern) Saikava;
2) ein guter Fussgänger
(mit ilˆ) Festen.
Avots: ME IV, 1068
1) ein Langbeiniger
(mit il˜) C., Siuxt, (mit il 2 ) Golg., Sessw., (mit ilˆ; von Kindern) Saikava;
2) ein guter Fussgänger
(mit ilˆ) Festen.
Avots: ME IV, 1068