šņerka

šņe̦rka, comm., einer, der schnüffelt, mäkelt Fest., Fehteln. Vgl. ņe̦rka 2.

Avots: ME IV, 94


šņerka

šņe̦rka,

1): auch (mit e̦r̂) PV.;

2) wer leicht zornig wird
(mit e̦r̂) PV.

Avots: EH II, 652