mūdīgs
mūdîgs,
1): m. sliņķis gan tu esi Ciema spīg. 178. mûdīgs (= mûža; dicht)
mežs Lubn., Sessw. mûdīgi (sehr) skaists lakats AP.; ‡
2) arbeitsam
(mit û ) AP.: m. cilvēks.
Avots: EH I, 838
1): m. sliņķis gan tu esi Ciema spīg. 178. mûdīgs (= mûža; dicht)
mežs Lubn., Sessw. mûdīgi (sehr) skaists lakats AP.; ‡
2) arbeitsam
(mit û ) AP.: m. cilvēks.
Avots: EH I, 838