balsīgs
bàlsîgs [li. balsingas "tonbegabt"],
1) mit einer lauten, guten Stimme begabt
Spr.;
2) stimmhaft:
balsīgi līdzskaņi (in der leztern Bed. eine
Avots: ME I, 254
1) mit einer lauten, guten Stimme begabt
Spr.;
2) stimmhaft:
balsīgi līdzskaņi (in der leztern Bed. eine
Avots: ME I, 254