gruva
gruva,
1) die Ruine, die Trümmer, der Schutt:
pulks gruvu nuo dambjiem MWM. VI, 318;
2) ausgefahrene Gruft
U. zu gŗūt.
Avots: ME I, 666
1) die Ruine, die Trümmer, der Schutt:
pulks gruvu nuo dambjiem MWM. VI, 318;
2) ausgefahrene Gruft
U. zu gŗūt.
Avots: ME I, 666